Haruki Murakami (村上春树) is a Japanese writer. His novels, essays, and short stories have been best-sellers in Japan and internationally, with his work translated into 50 languages and having sold millions of copies outside Japan. He has received numerous awards for his work, including the Gunzo Prize for New Writers, the World Fantasy Award, the Tanizaki Prize, Yomiuri Prize for Literature, the Frank O'Connor International Short Story Award, the Noma Literary Prize, the Franz Kafka Prize, the Kiriyama Prize for Fiction, the 欧宝娱乐 Choice Awards for Best Fiction, the Jerusalem Prize, and the Princess of Asturias Awards. Growing up in Ashiya, near Kobe before moving to Tokyo to attend Waseda University, he published his first novel Hear the Wind Sing (1979) after working as the owner of a small jazz bar for seven years. His notable works include the novels Norwegian Wood (1987), The Wind-Up Bird Chronicle (1994–95), Kafka on the Shore (2002) and 1Q84 (2009–10); the last was ranked as the best work of Japan's Heisei era (1989–2019) by the national newspaper Asahi Shimbun's survey of literary experts. His work spans genres including science fiction, fantasy, and crime fiction, and has become known for his use of magical realist elements. His official website cites Raymond Chandler, Kurt Vonnegut and Richard Brautigan as key inspirations to his work, while Murakami himself has named Kazuo Ishiguro, Cormac McCarthy and Dag Solstad as his favourite currently active writers. Murakami has also published five short story collections, including First Person Singular (2020), and non-fiction works including Underground (1997), an oral history of the Tokyo subway sarin attack, and What I Talk About When I Talk About Running (2007), a memoir about his experience as a long distance runner. His fiction has polarized literary critics and the reading public. He has sometimes been criticised by Japan's literary establishment as un-Japanese, leading to Murakami's recalling that he was a "black sheep in the Japanese literary world". Meanwhile, Murakami has been described by Gary Fisketjon, the editor of Murakami's collection The Elephant Vanishes (1993), as a "truly extraordinary writer", while Steven Poole of The Guardian praised Murakami as "among the world's greatest living novelists" for his oeuvre.
Wow det er l?nge siden jeg har l?st noveller! Men Hariku Murakami skuffer ikke - korte, men meget mystiske historier, der alle handler om at miste nogen eller m?de noget. F?ler lidt hvis Hariku Murakamis v?rker blev filmatiseret ville det v?re studio Ghibli- agtigt! Ogs? de billeder man lidt kan f? i hovedet, n?r man l?ser! Den kan i ?vrigt l?ses p? en weekend m?ske mindre, hvis man er fast reader. Der er en masse mystik og random ting i novellerne. Fx en japansk kvinde, der mister sin s?n til et hajangreb p? Hawaii og begynder en n?rmest rituel ?rlig tur til samme strand, han d?de p? bare for at sidde og kigge ud over vandet (og s? kommer der noget weird;)) Samtidig er der nogle tr?de mellem sammentr?f/lidt overnaturligt n?sten og musik og self Japan<3 virkelig smukke noveller, I like:)
Probably not the best pick for the first encounter with Haruki Murakami. It was good enough to read through, though I found the last stories not very interesting, comparing with first ones. Main problem was the style. Hearing the title I was expecting something mystical and creepy. I didn't get that. So bad.
More of a 3,5 stars than 4 star read for me. This collection consists of five mystical stories and is my first encounter with Murakami (except from his nonfiction book “What I Talk About When I Talk About Running”) and therefore, I find it difficult to review the book. I’ve heard that Murakami’s writing style is quite different from other authors’ (though of course each writer has their own style) and I could definitely see it reading the stories. The stories I enjoyed most was the one about the kidney-shaped stone, the one about the Hanalei Bay, and the last about the name-stealing monkey. Those were interesting and it felt like something more was lurking between the lines. However, the two others felt a bit flat to me. And something (which I have also been told by other readers before encountering Murakami’s works) that annoys me a bit is the constant mention of women’s breasts – why? It doesn’t really feel important and somewhat misplaced when a brother mentions the breast size of his sister (without relevance to the story). However, I have a feeling that if I want to read more of his works, I’ll probably have to see through fingers with this.
The most Murakami-est collection of short stories! I have read Tokyo Legends after have read many classic Murakami novels and each story in this book feels like a very delicious meal or a glass of drink to slowly savour... I literally enjoyed every single story that activated this bittersweet mix of various feelings: serenity and nostalgia, elation and sadness, laughter and surprise, calmness and suspicion... For those, who are not Murakami fans, these stories may be a light introduction to Haruki Murakami's mystical worlds he creates.
"Tokyo ?fsan?l?ri" Haruki Murakaminin be? q?sah?cmli hekay?sini ?zünd? birl??dirir. "T?sadüfi s?yyah", "Haneley k?rf?zi", "Harada olma??ndan as?l? olmayaraq", "B?yr?k??killi da?? diyirl?t" v? "Sinaqaval? meymun". Ad?t?n c?nab Murakaminin q?sa hekay?l?rini b?y?nm?s?m d?, bu d?f? tam f?rqli t?crüb? ya?ad?m. Dey?rdim ki, h?m z?vq ald?m, h?m d? z?ngin t??ssüratlar?n a?u?una q?rq oldum. ?züm ü?ün onu da ayd?nla?d?rd?m ki, Murkamini oxunaql? ed?n ?n ?sas s?b?bl?rd?n biri d? odur ki, o, yapon c?miyy?tind? günah v? tabu say?lan m?vzular? (m?s?l?n, ail? h?yat?nda aldatmaq, m?suliyy?td?n qa?maq, ham?dan f?rqli olmaq v? s.) oxucuya c?sar?tl? v? t?dric?n ?atd?r?r. Y?ni ki bir yapon oxucu real h?yatda etm?k ist?m?diyi v? ya etm?y? c?sar?t etm?diyi ?eyl?r haqq?nda oxumaq ist?y?r. Bu ist?k onu bir oxucu kimi Murakaminin i?l?rin? ?ans verm?y? d?v?t edir. H?m d? ola bil?r ki, Murakaminin ?s?rl?ri il? biz h?m d? Yaponiyan?n patriarxiyas?n?n yum?aq b?dii t?nqidini d? oxumu? oluruq. ?ünki hekay?l?rin obrazlar? aras?nda qad?n protaqonistl?r ya ?oxdur, ya da protaqonist olmasalar bel?, qad?n obrazlara xüsusi vur?u var. M?n bu m?qamlara ?vv?ll?r diqq?t yetirm?mi?dim, amma q?sa hekay?l?ri aramla v? bir q?d?r l?ng oxuyark?n, bel? x?rdal?qlar, sanki daha g?z? g?rün?n oldu. H?m d?, onun sürrealist romanlar?ndan f?rqli olaraq, q?sa hekay?l?ri daha realist v? ictimai aktuald?r.
Ayr?-ayr? hekay?l?rin? fikir bildirm?li olsam, "T?sadüfi s?yyah"da yaz??? ?z ??xsi h?yat?nda ba?verm? ehtimal? a?a?? olan hadis?l?ri nümun? kimi verir v? sonra da sad? iki Tokyolunun yollar?n? bir-biri il? k?si?dirir. Lakin bu k?si?m? he? d? birl??m? deyil. ?ksin?, ?ox q?rib? ayr?l?q v? hüzn dem?kdir. Hekay?d?, sanki h?yat?n ?z oyuncaqlar?, y?ni bizl?r il?, nec? oyun oynad???n? g?rürük. Sonra is? günl?rin bir gününd? ba?qa birisinin problemi ?z ail? üzvümüzd? peyd? olur, o birisi gün ?n ?ox arzulad???m?z ?ey g?zl?nilm?d?n qaba??m?za g?lib ??x?r v? s., ?zünüz ba?a dü?dünüz. H?rd?n adama el? g?lir ki, b?yük bir plan var gücü il? ?zünü realiz? etm?kd?dir (fatalizm) v? bizl?r bununla ?laq?dar he? n? ed? bilm?rik. Murakami h?mi?? bu m?qam? yax?? b?diil??dir? bilir. ?sas olan odur ki, günd?lik h?yat?n, ?l?lxüsus da ??h?r h?yat?n?n keyidici yekn?s?kliyini aralay?b arxas?nda dayanan q?rib?likl?ri, b?lk? d? parlaql?qlar? g?r? bil?k. Bil?nd? ki, bütün bu bozumtullu?un arxas?nda bel? al-?lvan r?ngl?r dayan?r, insan el? bil rahatlay?r v? ?zünd?n ?min olur. "T?sadüfi s?yyah"?n ?türdüyü ?n ?sas ismar?? ?zümüzü oldu?umuz kimi q?bul etm?yimizdir. Amma b?lk? d? t?kc? ?zümüzü yox, h?yat? da oldu?u kimi q?bul etm?li v? talenin qoynunda ?zümüz? yer etm?liyik? Son olaraq, bilmir?m Murakamid?nmi, yoxsa Tokyodanm? qaynaqlanan s?b?bl?rd?n "T?sadüfi s?yyah" m?d?ni ünsiyy?t v? qar??l?ql? anla?man?n idealla?m?? t?zahürüdür. Y?ni bu q?d?r m?d?ni olmaq reald?rm?? Yoxsa, h?mi?? ancaq hekay? v? romanlarda t?bli? olunan utopik v?ziyy?tdir?
"Haneley k?rf?zi" ?vlad?n? itirmi? anan?n ?zü il? hesabla?mas?d?r. Murakami ?sas obraz? el? ?zünün timsal?nda yarad?b. Ba? ver?n hadis?l?r el? yaz???n?n ?z h?yat?n?n mü?yy?n d?vrl?rini ?ks etdirir. Amma ?sas obraz? qad?nd?r. H?r ?ey bir q?ra?a, tropik Havay adas?n?n t?svirl?ri m?ht???m idi. Sati kimi, oxucu da g?zl?rini yumanda okean dal?alar?n?n p???lt?s?n?, qa?ay?lar?n qanad ?almalar?n? v? tropik kül?yin s?madak? buludlar? qovalama??n? g?r? bilir. H?mi??ki kimi Murakami yen? d? mistisizml? d?st?kl?nmi? alternativ reall?qlar? ?z i?inin razvyaskas?na inteqrasiya etdir? bilib.
"Harada olma??ndan as?l? olmayaraq" da maraql? hekay? oldu. Yaz???n?n günd?lik h?yat?n yekn?s?kliyi ?sas?nda mistika yaratma?? il? birinci d?f? qar??la?masam da, obrazlar canl? v? parlaq, ba?lan??c v? sonluq m?ntiqli idi. Xo? olan h?m d? o oldu ki, bütün bunlar ?ox q?sa h?cm? s????a bilib. "B?yr?k??killi da?? diyirl?t" hekay?sind? yaz??? m?i??ti romantikl??dirib v? ??h?rl??m?nin yaratd??? m?xsusi sakinl?r aras?nda formala?an orta statistik m?n?vi ruh hal?n? t?svir edib. Hekay?d? h?yat yolda?? axtar???ndan b?hs edilir. Y?qin ki, ?sas obraz?n 30-lar?na yenic? ba?lamas? m?nim onunla daha asan v? tez empatiya qurma??ma s?b?b oldu. ?ox ke?m?di ki, dialoqlar ba?lad? v? olduqca m?d?ni obrazlar bir-birini ba?a dü?m?k ü?ün ke?mi?l?rini i?? sald?lar. Bu, bir n?v yax?? yem?k bi?irm?k ü?ün z?ruri inqredientl?rin al?n?b m?tb?x? g?tirilm?sin? b?nz?yir. Valideynl?rl? olan problemli münasib?tl?r d? m?nim ü?ün hekay?ni do?mala?d?ran m?qamladan oldu.
"Sinaqaval? meymun" hekay?si il? is? biz ?yr?nirik ki, daha dem? insan?n ad? o?urlana bil?r. Ad?n o?urland???n? ?yr?nm?yin yolu is? ?ox asand?r: ?g?r onu unudursansa, dem?li o art?q s?nd? deyil. Amma yax?? ki, biz? k?m?k ed?n kiml?rs? h?mi?? tap?l?r. Absurd motivl?r v? süjet x?tti olsa da, "Sinaqaval? meymun" kifay?t q?d?r oxunaql? b?dii hekay?dir v? klassik Murakami d?st-x?tti il? uzla??r.
Bir ?ey m?ni xeyli t??ccübl?ndirdi. Murakaminin q?sa hekay?l?ri bu d?r?c?d? eyni v? eyni zamanda bu q?d?r f?rqlidirl?r. Yaz???n?n ustal??? ona imkan verir ki, ?ox sad? ?eyl?r? b?dii a??rl?q qats?n v? m?nal? t?hkiy? formas?na sals?n. Bir daha qeyd etm?k ist?rdim ki, sanki be? f?rqli deyil, be? eyni q?sa hekay?ni oxudum, amma eyni zamanda f?rqli t??ssüratlar ?ld? etdim. Ba?qa s?zl?, üslub v? "tikinti materiallar?" eyni olsa da, son n?tic?l?r f?rqli olur.
Haruki Murakami is one of the writers who write one book all their lives. The same characters seem to move from one set to another, not too different; they continue the conversation they started in ancient times: they listen to the author's favorite classics and jazz; they describe in detail the preparation of simple food. With calm dignity, they do their job, earning so much. so that it is enough for modest everyday needs and it is possible to save a little.
They meet, lose and find their beloved women again, independent and not encroaching on all their inner space-no "and all we need is only love", always reserved cool detachment. His characters, to the greatest extent possible, refute Jondonne's "man cannot be like an island, by himself." It is that an archipelago of islands connected by chains of land, flooded at high tide, but at low tide you can afford to be together.
Слушай песню ветра Я и ветер. И нет места ничему другому. Нет, мне совсем не страшно. Стоит единожды ступить на высоту и полностью сосредоточиться - и страх отступает. Харуки Мураками из числа писателей, которые всю жизнь пишут одну книгу. Те же герои словно бы перемещаются у него из одних декораций в другие, не слишком отличные; продолжают в незапамятные времена начатый разговор: слушают любимые автором классику и джаз; подробно описывают приготовление незамысловатой еды. Со спокойным достоинством делают свое дело, зарабатывая столько. чтобы хватило на скромные повседневные потребности и удавалось немного отложить.
Встречают, теряют и снова находят любимых женщин, независимых и не посягающих на все их внутреннее пространство - никакого "и все, что нам нужно, это только любовь", всегда сдержанная прохладная отстраненность. Его персонажи в наибольшей из возможных степеней опровергают джондонновское "человек не может быть как остров, сам по себе". Именно что архипелаг из островов, соединенных цепочками суши, в прилив затопляемых, но в отлив можно себе позволить быть вместе.
Потому не стоит ждать от муракамиевского сборника "Токийские легенды" страстей-мордастей, леденящих кровь и вздыбливающих рудиментарные волоски вдоль позвоночника, какие привычны для городских легенд. Правильная настройка две трети успеха, если под успехом подразумевать потенциальное удовольствие от чтения: не жди больше. чем он может тебе дать. Но тем, что у него есть, поделится щедро, и если ваша встреча случится в нужное время в нужном месте, это станет читательским счастьем, нет - пожмешь плечами, "чушь какая-то".
Книжка совсем небольшая, включает пять рассказов(?), мини-повестей(?), очерков(?) Скорее среднего между тем, другим и третьим. "Случайный путник" о странных совпадениях. Не то, чтобы пугающих просто удивительных, курьезных, слегка абсурдистских без намека на назидательную концовку в рамках обыденной логики - в застольных беседах о сверхъестественном такого не расскажешь. "Бухта Ханалей", а здесь готовая легенда об одноногом дайвере, который, якобы появляется иногда на гавайском пляже, хотя рассказана и обыграна довольно неожиданно.
"Где бы оно ни нашлось" очень мураками-стайл история о токийском небоскребе, среди обитателей которого имеется, как оказалось, немало любителей подниматься по лестницам пешком - такая альтернатива пробежкам и тренажерному залу. И вот, между двадцать четвертым и двадцать шестым этажами бесследно исчезает мужчина. "Перекати-камень в форме почки" , можно бы назвать очередным "мы странно встретились и странно разошлись", но мне больше нравится "люди встречаются для того, чтобы сказать друг другу что-то важное и быть услышанными, а после каждый следует своей дорогой".
Финальная ударная "Обезьяна из Синагавы" и объемом больше прочих, и фирменных фишек Мураками в ней побольше: молодая женщина начинает забывать свое имя, ни на какие другие сведения эта амнезия не распространяется, но с именем очень неудобно, ей по роду работы часто приходится представляться клиентам и можно предположить, какое впечатление на них производит пауза в разговоре после вопроса об имени обслуживающего их специалиста. Да и просто страшно, вдруг это первый симптом заболевания? Не говоря о болезненном чувстве ущербности, которое охватывает всякий раз, когда не можешь вспомнить какое-то слово, умноженном на сто, потому что речь о твоем собственном имени
Простой выход найден скоро, Мидзуки Андо заказывает серебряный браслет,на котором выгравировано ее имя. Но когда предоставляется возможность необременительно для финансов и времени проконсультироваться у специалиста, не преминет ею воспользоваться. Дальше будет совершенный сюр с говорящей обезьяной, хотя, вспомним "Охоту на овец", - вполне муракамиевский.
??????. ???????. ??????????. ???????????????????????? 5 ?????? ??????????? ????????????? Tokyo mysterious story collection - ?????????????????????????? Chance traveller - ???????????? Hanalei bay - ??????????????? ???????????????????? Where I’m likely to find it - ??????????????????????????????????? The kidney-shaped stone that moves everyday - ??????????? A Shinagawa monkey
??????????????? base ?????????????? ?????????????????????????????????????? ??????????????? ?????????????????????????????????????????????????
До этой книги я куда больше любила романы Мураками, а не его рассказы, но этот сборник прекрасен. Рассказы короткие, но в каждом - сложная и многогранная история, заставляющая о многом задуматься. Каждый рассказ вызвал у меня целую гамму эмоций. Ну и конечно, читая их, будучи в Японии, открываешь для себя немного больше заложенных смыслов.
Endnu en stribe forunderlige, pudsel?jerlige, og meget jazzede noveller med s?rligt Murakamisk tilsnit. Lidt ligesom Houllebecqk, er der meget lidt forandring i skrivestilen, men hvis man er ok med det, er det ligesom at vende tilbage til et fort?rsket Miles Davis album: Man ved, hvad man f?r, og nogle gange er det godt nok.
L?st f?rdigt i metroen i dag. Jeg rater efter hvor meget jeg kunne lide at l?se bogen. Den var let at l?se og det gik hurtigt og jeg havde lyst til at l?se videre for det meste! Jeg er dog ikke k?mpe fan af noveller generelt Lidt forskellig kvalitet p? novellerne. Kunne godt lide “Hvor jeg nu vil kunne finde det” og “Tilf?ldets rejsende”, men ingen historier var d?rlige- dog nogle lidt mere forudsigelige end andre. Fx var shinagawa aben meget forudsigelig
God novellesamling. Foretr?kker utvivlsomt Murakami’s romaner, men “Mystiske fort?llinger fra Tokyo” var stadig rigtig god.
Jeg kunne ikke fordrage den afsluttende novelle “Shinagawa Aben.” Min personlige favorit af fort?llingerne var “Den nyreformede sten, det flyttede sig hver dag.” M?ske fordi jeg gennemskuede den tidligt, og var stolt over det??