Å·±¦ÓéÀÖ

“Nej, dét der drev hende, og som skilte os ad, var dét at jeg tænkte. Hun havde ikke forstÃ¥et at dét, at tage en uddannelse betød at jeg ville begynde at tænke: tænke sammenhængende og tænke højt. Hun blev voldsomt overrasket over det. Mine sætninger blev længere allerede efter en mÃ¥neds undervisning. Længere, mere indviklede og med ord hvis betydning hun ikke altid kendte. Jeg havde aldrig før sagt ord, hun ikke kendte. Eller frembragt en sætning hvis logik hun ikke kunne følge. Eller forsøgt at fremsætte et synspunkt, der var resultatet af en abstraktion. Det gjorde hende vanvittig. Hendes ansigt fik et udtryk af dyrisk snedighed nÃ¥r jeg pÃ¥begyndte en sætningskonstruktion som umuligt kunne afsluttes før der var blevet fyret tre bisætninger af. Snedigheden førte til vrede, vreden flammede op og blev til raseri. “Hver er det du snakker omâ€�? RÃ¥bte hun ad mig. “Hvad er det du snakker om? Tal engelsk, tak! Vi forstÃ¥r alle sammen engelsk her. SÃ¥ tal engelsk!”
― Vivian Gornick, Voldsomme bÃ¥nd

“The idea that we, our fathers and mothers, might be proud, hard-working and intelligent people doing something worthwhile, or even admirable, seemed to be beyond her. For a woman who saw success as being demonstrated through education, ambition, adventure and conspicuous professional achievement, we must have seemed a poor sample. I don't think anyone ever mentioned "university" in this school; no one wanted to go anyway - people that went away ceased to belong; they changed and could never really come back, we knew that in our bones. Schooling was a "way out", but we didn't want it, and we'd made our choice. Later I would understand that modern industrial communities are obsessed with the importance of "going somewhere" and "doing something with your life". The implication is an idea I have come to hate, that staying local and doing physical work doesn't count for much.”
― James Rebanks, The Shepherd's Life: A People's History of the Lake District