欧宝娱乐

“Men inde i Skoven er der lukket, med alt L酶vet trukket for, en hvilende Luft som i et Sovekammer, tung af Duft. Lys begynder at tr忙nge ind gennem L酶vtaget, gyldengr酶nt, og nu vaagner Fuglene. En efter en knirker de, skjult under L酶vet, fra tusind Reder, et rugevarmt s酶vndrukkent Kny, som snart bliver mangestemmigt og stiger, indtil der staar et samlet, m忙gtigt Fuglekor over Skoven.
Og solen staar op, som en dyb Gl酶d i Grunden af Skoven, Ildbundter op mellem Tr忙erne, en bl忙ndende verden af Lys som smelter Tr忙erne og hele Himmelhj酶rnet ind i en Ring af Ild, hvori Solen gaar, den stiger og er snart fri af skoven; som et Ildskib l忙gger den fra Jorden og ud i det aabne Blaa. Lys og Dug og Morgenstilhed over Alverden!”
― Johannes V. Jensen, Den lange Rejse: Andet Bind