Å·±¦ÓéÀÖ

“-Ka dÃ¥kker gjær i bygda om søndagan, sporte dæm han Efraim i Holtet.
-DÃ¥ kler vi oss i kvitskjorten og gÃ¥r opp skjellan!”
― Arthur Arntzen, Dokker kan flire

“Æ blir no aildri sÃ¥ føirbanna pÃ¥ et mænneske at æ ikkje kan gje han ei haindsrækning nÃ¥r det trængs!”
― Arthur Arntzen, Dokker kan flire

“Nei, takvask e ikkje mitt sterke kjønn!”
― Arthur Arntzen, Dokker kan flire

“Før svært mange betydde krangeln ailt. Den ga livet dæmmes ei meining. Den einaste. Æ pÃ¥stÃ¥r at krangel har gjort mæst tell at folk har snakka med kverainner. Og nÃ¥r dæm va blitt sÃ¥ uførlekt at dæm ikkje hærtes Ã¥ veksle ord, snakka dæm desto meir med ainner om ainner.”
― Arthur Arntzen, Dokker kan flire

“Nu har jeg spadseret Arctandria om.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“End spør du om Himmel og Veirligheds Art,
Da viid, at de os, een fortræden Fræmfart
Med vreed Elementer tilføyer;
U-lidelig Frysen og stormende Slud,
At hvo som vil stænge sig Vinteren ud,
Hand see sig om forede Trøyer.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Thi Vinteren fører stedsvarende Mørk,
Indfalder i Landet som idelig Ørk,
U-endelig Nætter tilhaabe;
Imeden har Bnden ey synderlig Kaar,
I Mørk hand sig lægger, i Mørk han opstaar,
En Nat til den anden mon raabe.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Thi Søen tager saa mangen;
Her sidder en Encke, som Manden har mist
Og hisset en anden, har Skilsmisse frist
Hvis Mand er fordrugnet for langen.
Man spørger en Fader, som Sønner har stoor,
Hvor er dine Sønner? de blev udi Fior,
Man fritter en Søn om sin Fader;
Strax skal hand dig grædende svare med hast,
Min Fader blev borte med Tackel og Mast,
Den Sorg mig saa snart icke lader.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Mig mindes vel og den u-lyckelig Stund,
Da henved fem hundrede Kroppe til Grund,
Omkomme for U-veyr paa Folden
Hvor ey kunde føres en Traad eller Klud;
Af tusinde Siele, som seilede ud,
Kom neppe tre hundred beholden.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Saa kan hver Fornuftig vel dømme ved sig,
Naar Mennisker friske maa legges i Liig;
Hvad Ynk da maa være paa færde!
En Broder ey anden at frelse formaar,
Den stercke, den svage, har ligedan Kaar,
Dem hielper ey Læg eller Lærde.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Her flyter en Aare, her Tilger og Vrag,
Her Tofter saa mange som Steene paa Tag,
Her Kropper og Legemer døde.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Nu hører du Læser, hvad Handel og Kaar
Vi fattig' Nord-lændinger daglig udstaar,
Og hvorpaa vi faar os at lave.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Her var ey at tøve, den Hane blev spendt,
En gloende Kuule hen venlig forsendt
Den skind-klæde Skolt bag sit Øre;
Det smaget ham ligesom nye-smeltet Bly,
De andre hans Grander begyndte at flye,
Vil Selskab der længer ey giøre.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Du grumme Søe-Konge, du Trold i det Vand,
Hvad driver dig til, at du render paa Land,
Og lader godvillig dig slagte.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Da roede mand ud, naar at Solen gik frem,
Og før hun gik under, vel hundret og fem
Da saae man paa Gielden ophænget.
Saa kaagte de Lever, naar Folket var svang,
Saa straxen kom Kiedler og Møllie paa Gang,
Mand troede de skulde sig sprænget.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Men ville mand imidlertid spørge dem saa,
Hvor lyckes i Fisket? Hvad kan i vel faa,
De svarer dig hogtet i bogte;
Part svarer: det er saare lidet vi faar,
Part svarer: Vi foer om alt Havet i Gaar,
Sled neppe saa mange vi kaagte.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Thi Gurru hun svarede Halvor en Pæl,
Tak have den Dan-Qvind' som giorde saa vel,
Og icke goed Tilbud forsmaade;
Ey heller var Anfri og Malfri saa svag,
De begge med Flasken jo droges et Drag,
Saa meget de stakler formaade.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Jo ældere Verden hun bliver af Aar,
Jo værre jo slæmmer' er Menniskens Kaar,
Vi haver alt levet det beste.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Men allermeest er det forundringer værd,
En Ganne indsætter, en anden har lærd,
Den samme med Konst at udtage.
Nu maatte man spørge, hvor giøres det got,
At Satan mot Satanem øver sin Spot,
Kand Diævel en Diævel uddrive;”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Jeg svarer dig af min Eenfoldighed vel,
At Satan paa Folk ved at giøre Forskiel,
Og efter Personer sig føye;
...den Gierning er hannem ey tung eller suur,
At hielpe et Menniskes Legem ved Cuur,
Hvis siæl hand i Længden vil vinne.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Du Trænen, du berger saa mangen en Baad,
Naar Allene raser, u-børgen og kaad,
Gud haver dig selver beskantzet,
Med Halser og Hikler, med Staver og Meed,
Paa hvilke de Aller sin Skanker af Leed
Har ofte forsprunget og dantzet.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Did reiser og nogle Mænd aarlig af stæd,
Som skal for Laugmanden aflegge sin Eed,
Laug-Rættes-Mænd Loven dem nævner;
Om hver den der sværger, forstaar sig derpaa,
Det lader jeg denne gang u-omtalt staa,
Til Dagen naar HErren indstævner.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Men Hammerøe ligger der inde med Land,
Beskicket for en residerende Mand,
Som Tienesten bør at forrette;
Indbyggerne have der ligedan Kaar,
Som andre der pløyer og høster og slaar,
Thi kand jeg ey videre sette.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Byd Manden paa samme Nadvær til Giæst,
Jeg veed dog du hannem behagelig est,
Saa lærr I sammen at snorke.
Du snuser, hand tygger, saa lever i toe,
Som Tiggere begge, med hiertelig Roe,
Og ingen kan anden beskylde.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Det siunes at Verdens bortliggende Kandt,
Vil have sig noget forvaret iblandt,
Naturen er icke forbunden
Til een eller annen besynderlig Tract,
Gud haver og noget ved Polen nedlagt,
Hvorved er Fornøyelse funden.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Da Høitiden og den berammede Fæst
Fremskinnet, at alle blev buden som Giæst,
Var Brudgommen længst uti Havet.
Hvad var her at giøre, mand skicket ham bud,
Mand satte Fartøyer og Slupper herud,
Og allesteds Havet omstrømmet;
Hand lod sig dog icke beqvemme dertil,
Han bad dem inbiude, hvem Fanden de vil,
Den Giæstebud hannem ey sømmet.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“I denne Skiærsmissel det artig tilgik,
Hver toge til takke den skade de fik,
Og ingen lod anden anmode;
Thi den Harpunerer behote sit Spiud,
Og Hvalen beholte sit Spæk og sin Hud,
De skiltes ad Venner og gode.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Men dersom Nordfarernes Troe var saa stoer,
De kunde faa Bergen henfløttet i Noer,
Ved ongefahr hundrede Miile;
Hvor skulle den ganske Nordlendingens Tract,
Af inderste Hierte sig fryde med Magt,
Med lystige Ansigter smiile.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“I nord fra Paucis varre efter Kjølens rand
og efter grænsen gaar vi syd til varre
Savca. Dette er nu tinglyst Tysfjord-land,
som Hamarøyen vilde til sig kare. -”
― Halldor A. Jenssen, Tysfjords Trompet

“Historien, den gode historien ligger godt for det nordlandske lynnet. Nordlendingene de er noe for seg sjøl. Det er hva jeg kaller elegant fekting nÃ¥r to av dem som virkelig kan kunsten, tørner sammen med sine historier. Det som kjennetegner den nordlandske historien er at den er enkel, og den har alltid et poeng. Dette som for meg stÃ¥r som det karakteristiske, har jeg prøvd Ã¥ fÃ¥ frem i det jeg forteller.”
― John Giæver